Dag 2 – Perfekt dyk! – Vi har ventet på denne dag med stor spænding, og det var et af de flotteste præstationer Stig har gennemført.

FIM (Free immersion) – Denne disciplin ligner konstant vægt uden finner (CWT), idet dykkeren kun bruger en våddragt og en lille mængde vægt, men i dette tilfælde kan dykkeren kun bruge styretovet til fremdrift. Du kan se dykkere, der udøver denne disciplin både i en “head down” og “head up” position.

Du kan se hele video’en med samtlige af sagens dykkere her: https://www.youtube.com/watch?v=8l6gA3jQiro spol frem til ca midten :)

AIDA 2019 - Stig Pryds

Stig havde planlagt denne FIM til 90 meter og allerede fra start så det stabilt ud. Stig “gled” ganske ubesværet ned til de 90 meter, og det samme den anden vej. En overbevisende demonstration fra een af verdens bedste fridykkere.

Dagen bar præg af positivitet blandt dykkerne, og de hvide kort kom da også i en lind strøm fra start – Du kan se resultaterne herunder.

AIDA 2019 - Stig Pryds
Som man kan se, så har nogle af de største navne, og dem som traditionelt plejer at dykke dybt som f.eks William Truebridge og Boris Milosic ikke bestået. Du kan se deres præstationer på video’en.