Udtalelser 2017-03-20T00:23:22+00:00

Jeg gik ALL IN

I Januar 2015 blev jeg ramt af en indsigt. Fra den ene dag til den anden, vidste jeg, at lægerne ikke kunne hjælpe mig videre og at jeg måtte tage mit liv og helbred i egne hænder. 

De forudgående 10 år havde været præget af depression, dårlig nattesøvn og bivirkninger heraf samt tiltagende smerter forskellige steder på kroppen.
I de sidste 5-6 år tiltog alting og jeg gik til forskellige læger, undersøgelser og behandlinger. Uden at få svar. Uden nogen form for succes.
Jeg er 41 år og følte mig, i Januar 2015, som en gammel kone på 80. Jeg havde konstante smerter i hele kroppen og enhver aktivitet forværrede smerterne. Jeg var konstant træt og ukoncentreret. Jeg så for mig, hvordan jeg, inden for ret kort tid ville være nødsaget til at sygemelde mig fra mit arbejde og senere hen få en diagnose…som sikkert ville betyde, at jeg blev påduttet at indtage medicin. Medicin havde i forvejen været årsag til forværring af symptomer.
Sådan et liv havde jeg ikke tænkt mig, at jeg skulle leve.

Jeg havde hørt noget om, at indtagelse af natron, kunne afhjælpe på smerter i kroppen. Det forsøgte jeg, og måtte konstatere, at smerterne aftog, men at maven blev slået i stykker. Jeg læste dernæst lidt om Syre/base-princippet og fandt det tiltalende. Gennem mit arbejde havde jeg mødt Stig. Jeg klagede min nød og han gav mig ganske få tips til at komme i gang med Syre/base-ernæringen. Naturligvis tips omkring kosten…men han pointerede også vigtigheden af, at åndedrættet var en vigtig del af processen.

Jeg gik ALL IN. Jeg smed alt ud i mit hjem som var syredannende og levede kun af frugt og grønt samt kerner og nødder i 4-6 uger. Dernæst begyndte jeg at spise lidt kornprodukter.

Ganske tidligt i forløbet valgte jeg helt at udelukke animalske produkter, da de er meget syredannende. dvs. at jeg har levet som veganer i et halvt år.

De første tegn på, at kroppen reagerede på kosten kom allerede efter 2 dage. Jeg har lavet en liste over mine skavanker og hvor hurtigt de forsvandt.

  • Sovende arme hver nat – forsvandt efter to dage
  • Afbrudt søvn – efter 2 dage sov jeg igennem og har gjort det siden.
  • Eksem på hænderne – forsvandt efter 4 uger
  • Kløen i ørerne. Jeg formoder at det er Candidasvamp – aftog kraftigt efter 6 uger
  • Smerter i venstre arm/albue. Ifølge lægen en tennisalbue – væk efter 2 måneder
  • “gammelkonesmerter” når jeg skulle rejse mig fra en stol eller sofa – væk efter 3 måneder
  • Svedproduktion og udflåd så godt som ikke eksisterende efter 3 måneder
  • Smerter i højre hæl især om morgenen. Ifølge lægen en hælespore – væk efter 4 måneder
  • Smerter i fødderne, knæene og lænden – væk efter 4 måneder
  • Hovedpine og migræne blev reduceret til det halve
  • Jeg er gået fra at sove 8-9 timer hver nat og stadig være træt til at sove 7 timer og være fuldt udhvilet og frisk fra jeg vågner.
  • Jeg har tabt 10 kg eller endda mere.

Disse er bare fysiske tegn på bedring. Det der skete med sindet overgik min forventning til denne proces.

  • Jeg er blevet klar i hovedet.
  • Jeg mærker mig selv bedre. Hvad vil jeg? Hvad vil jeg ikke? Hvad har jeg brug for?
  • Jeg lader mig ikke længere slå ud af problemer, men klarer dem med et smil.
  • Jeg mestrer udfordringer til UG, som førhen slog mig omkuld.
  • Jeg kan ikke tænke negativt længere. Det er nærmest umuligt.

Jeg håber, at flere får øjnene op for hvad det betyder at ernære sig efter syre/base-princippet. Selv, kan jeg ihvertfald ikke få armene ned og der er ingen tvivl om, at jeg aldrig vender tilbage til “det gamle” – for nu føler jeg mig som en på 41

Kærlige tanker og tak fordi du var der da jeg havde brug for dig og tak for din hjælp

Sabine

Sabine

Udtalelse fra Lars

Lars er 36 år og fra Gislev. Et par måneder før han begyndte på Stigs træningsprogram blev han sygemeldt fra sit arbejde på grund af kraftige smerter i ryg, hofter og ankler.

Han var deprimeret, sov 16 timer i døgnet og var konstant træt. Lægerne havde mistanke om rygsøjlegigt, uden at han dog var blevet diagnosticeret. Lars nægtede at tage medicin, da han ikke ville være afhængig af noget, der kunne risikere at forværre hans situation med bivirkninger, og samtidig ville han gerne have kontakt med hvad der foregik i hans krop og ikke bare bedøve den.

Gennem en fælles ven tog Stig Pryds selv kontakt til Lars, da han havde hørt om Lars’ situation, som meget lignede Stigs egen. Lars var først tilbageholdende med at tage kontakt til Stig, da han ikke orkede at starte noget op. Han ville hellere bare sove. Efter noget betænkningstid kom han dog frem til at han intet havde at miste, at tingene simpelthen ikke kunne blive værre, så han mødtes med Stig.

Han startede op med hele pakken; statisk vejrhold og fridykningstræning i svømmehallen, yoga, styrketræning og kostomlægning til syre/base princippet. Allerede inden for den første uge mærkede Lars en forskel og da han gik ind i tredje træningsuge med Stig, var hans smerter halveret.

Efter knap en måneds træning fik Lars sin diagnose; det var rygsøjlegigt, Morbus Bechterew, så Lars var ikke overrasket. Men med dette ubehagelige ’stempel’ fulgte der et valg; skulle han tage ned på den lokale og spise en stor rød bøf, drikke et par øl og have ondt af sig selv, fordi han nu officielt var syg… Eller skulle han fortsætte på den hårde, men positive vej, han var begyndt på? Lars valgte det sidste, fordi han mente at han faktisk måtte være mere værd end bare at sygne hen.

Efter en måned er Lars begyndt at mærke hvordan de daglige rutiner med statisk træning, styrketræning, yoga og kost langsomt falder på plads. Og der er sket noget meget interessant med Lars’ infektionstal på den korte tid; fra at have haft meget forhøjede værdier, som er normalt for gigtpatienter, var Lars’ værdier faldet til at være næsten normale ved et tjek for nylig. Uden at lægerne lige havde en forklaring på det!

Stig Pryds coacher Lars mens han laver øvelser.

Det, som Lars fremhæver som det, der giver ham mest, er den statiske træning med vejrhold i svømmehallen. Her finder han en exceptionel ro og afslappethed, som giver ham en god og motiverende energi igennem resten af dagen. Og selvom det ikke er vigtigt for Lars, kan han nu holde vejret i over 4 minutter.

Den største udfordring har nok været at vænne sig til at det tager meget lang tid at handle ind, da han skal købe nogle helt andre ting, end han er vant til, og at maden skal forberedes bedre og tilberedes anderledes. Lige nu er Lars og Stig i gang med at få træningen og kosten ind i et system, der kan tilpasses Lars’ arbejdsuge, når han forhåbentlig inden så længe vender tilbage til sit job som formand i asfalteringsbranchen. Der er meget administrativt arbejde og en del alene-tid, så det er muligt for Lars at lægge lidt afspænding og åndedrætsøvelser ind i løbet af dagen.

Lars

Læge udtalelse

Hvad sker der i kroppen, når man dykker? – Stig Pryds deltager i et projekt, hvor man undersøger, hvad der sker, når et menneske holder vejret i længere tid.
– Ligesom mange andre pattedyr er mennesket udstyret med en såkaldt dykkerrefleks, fortæller klinisk assistent og læge Thomas Kjeld fra Muskelcenteret på Rigshospitalet.
– Når vi holder vejret, falder iltniveauet i kroppen, og uden ilt dør vi som bekendt. Dykkerrefleksen er en slags overlevelsesmekanisme, som sørger for, at blodkarrene i arme og ben trækker sig sammen, så blodet i stedet koncentreres til de livsvigtige organer – dvs. hjerne, hjerte og lunger.
– I vores forsøg holder Stig vejret i op til seks minutter. Men først varmer han op ved nogle gange at holde vejret i få minutter med tilsvarende pauser imellem. Derved udsættes kroppen for iltmangel, som medfører en reversibel skade, dvs. en forbigående skade, som kroppen selv er i stand til at reparere. Denne type skade kan måske sidestilles med såkaldt prækondition, som har vist sig gavnlig for hjertepatienter med akut blodprop i hjertet, men som også ser ud til at have en positiv effekt, hvis man ligesom Stig har en betændelse i kroppen. Måske skyldes de forbedringer, Stig oplever i sin sygdomstilstand, at han gennem sin fridykning har styrket denne mekanisme.
Læge

Udtalelse fra Anne

Jeg er 39 år. For 3 år siden fik jeg en discusprolaps i L5/S1 med lammelse af hø. ben. Blev akut opr. med godt resultat. 1 år efter fik jeg en reprolaps, som jeg formåede at træne væk.

Ca ½ år efter fik jeg pludselig mange ryg/lænde/ben smerter, som var næsten umulige at smertestille. På smerteklinikken fik jeg 4 forskellige slags medicin, men intet formåed at fjerne mine smerter. For 1 år siden viste en scanning af ryggen at jeg havde Modic forandringer i ryggen. Dette er er ens svær betændelsestilstand i ryghvirvlerne, som blev behandlet med 90 dage med stærk antibiotika. Behandlingen tog 80 % af smerterne, men da knoglerne i ryghvirvlerne er krakeleret efter infektionen havde jeg stadigvæk en del smerter, og mange dage som var uudholdlige.Efter ca 3 uger med Stigs program vågnede jeg op d. 22/3 UDEN smerter for første gang i 3 år!

Jeg følger forsat programmet med vejrtrækningsøvelser og kost og har det rigtig godt. De fleste dage kan jeg klarer uden smertestillende, og de dage hvor jeg har smerter kan det som regel klares med Panodil og hvile.

Jeg kender Stig fra tidl er jo imponeret over hvordan han har det i dag, og dette var i sig selv en inspiration for mig.
Stig som person/underviser/coach er meget tillidsvækkende. Han er rolig og jeg følte mig fuldstændig tryg, selv når der skulle gøres grænseoverskridende ting….såsom holde vejret længe under vandet. Jeg oplevede at han havde styr på alt hvad der blev spurgt om, båd hvad angik medicin, mad, motion og levevis. Det at han har egne erfaringer at trække på, betyder enormt meget, når man selv står i en desperat livssituation. Det virkede som om at alle i vores gruppe havde fuldstændig tillid til ham.

Selve undervisningen i vejrtrækningsøvelserne var tilfredsstillende. Det er svært, og en smule grænseoverskridende at gøre nogle af øvelserne sammen med nogle mennesker man ikke kender så godt. Men Stig formåede at gøre det på en måde, så vi alle kunne være med. Det var fantastisk at opleve hvad vejrtrækningsøvelser/meditation gjorde for min krop og psyke. Jeg ved ikke om det decideret hjalp på mine smerter, men det hjalp mig med at se/opleve mine smerter på en anden måde, hvilket har gjort alting meget nemmere.

Kosten er jo svær for alle at ændre! Jeg havde selv sat mig ind i meget af det i forvejen, men Stigs program fik mig til at tage skridtet fuldt ud. Hvis dette skal være et reelt coaching forløb, så kunne jeg forestille mig, at denne del skulle være mere struktureret, med mere undervisning og udlevering af noget mere materiale. Evt madplaner til dem, som ikke helt selv formår at komme godt fra start med omlægningen.

Kostomlægningen virker for mig. Jeg har mindre smerter, og som en lille bonus er mine menstruationsproblemer med smerter , væske og oppustethed fuldstændig forsvundet!

Undervisningen i vandet var vel tilrettelagt, og jeg oplevede at vi alle fik noget ud af det. Det var lidt ligesom at få sat en anden vinkel dimension på meditationen. Jeg følte mig meget tryg under alle seancerne i vandet. Det at være i vandet virker jo i sig selv smertestillende, når man har ledsmerter, og jeg ville da ønske at jeg havde mulighed for at følge op på det. Men sådan som min livssituation er, så har jeg desværre ikke lige nu mulighed for at deltage i fridykning efter vi er stoppet med at mødes med Stig.

Alt i alt har det været en meget positiv oplevelse at være med.

Anne